Landsbyrådet

Horsens kommune

Landsbyrådet består af valgte repræsentanter fra landsbyer i kommunen.

Landsbyrådet er landsbyernes samlede bindeled til Horsens Kommune og er et forum for udveksling af ideer og erfaringer vedrørende landsbyforhold.

Landsbyrådet har en flad struktur hvor landsbyerne mødes 4-6 gange årligt for at udveksle erfaringer om hvordan vi gør det mere attraktivt at bo på landet og hvordan vi understøtter det frivillige arbejde i den enkelte landsby.

Medlemslandsbyerne har mulighed for at søge tilskud til lokale projekter i Landsbyrådet, puljen bevilges af Horsens Kommune.

Landsbyrådet består af 2 valgte repræsentanter fra hver af  landsbyerne. Valget til Landsbyrådet skal ske på et årligt borgermøde. Derudover er Horsens Kommune repræsenteret på møderne.

Landsbyrådet deltager i politiske møder med eks. oplandsudvalget for at påvirke de politiske beslutninger, om at oplandet herunder landsbyerne udvikles.

Download landsbyrådets jubilæums folder 2024

Borgmester Peter Sørensen udtaler:
Landsbyrådet er støttet af Horsens Kommune, men det er ildsjælene i vores landsbyer, der igennem alle årene har givet rådet liv og mening. Og det er udelukkende på grund af det engagement, at vi i år 2024 kan fejre 25 års jubilæum med et landsbyråd fyldt med initiativkraft.

Landsbyrådet har virkelig formået at sætte landsbyerne på landkortet og ikke mindst på dagsordenen i Horsens Kommune. Og det viser med al tydelighed, at det har stor betydning, når vi politisk giver gode rammer og betingelser for det lokale engagement. For det skaber de levende lokalsamfund, som er attraktive at blive boende i og for nye familier at flytte til.

 

Uddrag fra ”Den politiske virkelighed” af Kjeld Søndergaard
Fra „holdkæft-bolsje” til politisk indflydelse.

Landsbyrådets arbejde for at imødegå den politiske virkeligheds
udvikling, har Landsbyrådet i to omgange de senere år arbejdet konkret, professionelt og stort set fuldtalligt på døgnseminarer med henblik på udformning af vision, mission og handlingstemaer, som er fulgt op på efterfølgende aftenmøder i rådet.

Det er her, kimen til den politiske indflydelse, som Landsbyrådet har opnået
de seneste år, er lagt. Vel, vel – det er ikke alle mål, som er nået, men det er altså også udelukkende baseret på frivilligt arbejde. Derfor er det i mine øjne og med næsten 10 års frivilligt arbejde i Landsbyrådet som baggrund, i væsentligt omfang
lykkedes at tilpasse Landsbyrådet til den virkelighed vi arbejder i.

”Jesper Nielsen fra Sundby Horsens udtaler”

Trygge Landsbyer, som Horsens Kommune søsatte i perioden 2015 til 2020, er en af de store milepæle i Landsbyrådets 25 år.

Tryg Landsby handler om at støtte de mange frivillige landsbyildsjæle, der hver dag skaber de aktiviteter og mødesteder, der gør landsbyerne til stærke fællesskaber. Og det er jo fællesskaberne, der gør landsbyerne levende og dermed også attraktive for nuværende og kommende landsbyboere.

Resultater – Ringe i vandet
Flere aktive borgere. Erfaringen fra Tryg Landsby er, at når der er kort vej fra idé til handling, betyder det, at rigtigt mange borgere møder op og engagerer sig, der hvor det give mening for dem. Som koordinerende tovholder, praktiske hjælper i en arbejdsgruppe eller på anden måde.